Afskedigelse
Opsigelsesvarsler bruges ikke
Generelt beskytter den spanske lovgivning medarbejderen og ikke virksomheden. Det betyder blandt andet, at der ved afskedigelse ikke gives et opsigelsesvarsel, men derimod sker afskedigelsen fra den ene dag til den anden mod betaling af en erstatning til medarbejderen.
Denne erstatning beregnes på baggrund af anciennitet og de forudgående måneders gennemsnitlige løn, opgøres til 33 dages løn pr ansættelsesår i det pågældende job, dog med 45 dages løn pr ansættelsesår før den 12. februar 2012. Som eksempel skal der betales næsten 6 måneders løn i skattefri erstatning til medarbejderen ved afskedigelse, når denne har arbejdet i virksomheden de forudgående 5 år.
Da medarbejderen efter afskedigelse kan kræve betaling af bidrag fra det offentlige, ligeledes baseret på, hvor længe og hvor meget, der er blevet indbetalt til seguridad social, kan det på et tidspunkt blive en attraktiv situation for medarbejderen at spekulere i at blive fyret for eksempel ved ikke at udføre sit arbejde tilfredsstillende.