Om Zafo Law

Spansk advokatfirma - skandinaviske interesser

Vore spanske og skandinaviske rødder, samt en international tilgang gøros til et af Spaniens førende advokatbureauer for de største danske, svenske og norske datterselskaber samt private.

Spanien og Skandinavien er to modsætninger på godt og ondt.

Uanset om du repræsenterer en virksomhed, er ansvarlig for et skandinavisk datterselskab på det spanske marked, eller har brug for privat rådgivning så er Spanien et land hvor love, regler og bureaukrati er en stor udfordring.

Hos Zafo Law adskiller vi os især ved, at vi har specialiseret os i vores klienter, og ikke på bestemte retsområder. Dette er sket som en konsekvens af samfundsudviklingen, hvor behovet for advokatbistand på tværs af grænser aldrig har været større og fortsat er i vækst.

Zafo Law er specialiseret i de dele af den spanske jura, hvor det internationale element spiller en væsentlig rolle. Vores erfaringer og kompetencer skaber værdi for vores klienter og samfundet generelt, og vi er ikke bange for at sige, at vi er en Friend of Scandinavia.

 

Vores ambitioner

At være dét advokatkontor i Spanien, der er mest orienteret mod Danmark, Sverige og Norge.

Er skandinaviske værdier vigtige for en spanske advokater?

Ja, især når vi til dagligt arbejder for skandinaviske kunder.

Tillid

“The speed of trust”! Intet skaber resultater hurtigere end tillid. De skandinaviske samfundsmodeller bygger på tillid, mens det spanske bureaukrati er resultatet af romerretten.

Det er vigtig for os, at vi kan stole på hinanden. Vi vil altid gøre vores absolut bedste for at sikre vores klienters interesser, men vi udfører ikke unødvendigt dobbeltarbejde, hvis der udvises mistillid til vores arbejde.

Ordentlighed

Desværre findes der mange uautoriserede rådgivere, der tilbyder juridisk rådgivning uden at have lov til dette og derfor heller ikke har dækning i en ansvarsforsikring.

Zafo Law er 100% uafhængige, og vi modtager ikke kommission, gaver eller lignende fra en tredje part, som vi måtte henvise til, det være sig banker, ejendomsmæglere, andre advokater osv. Ejerne af Zafo Law har spansk advokatbestalling, og vi er dækket af en ansvarsforsikring. Vi opfører os ordentligt.

Respekt

I Spanien oplever man desværre ofte store dokumentationskrav og en til tider frustrerende kæde af ekspeditioner, der kræves gennemført for at kunne komme i mål. Vi respekterer vores klienter og medarbejdere. Samtlige medarbejdere hos Zafo Law når de beder klienter om dokumentation forsøger de at gøre dette på den bedst tænkelig måde.

Tryghed

Vi rådgiver vores klienter på et sprog, som de føler sig trygge ved. I vores sagsbehandling retter vi særligt fokus på forhold, der i Spanien er almindelige, men som i de skandinaviske lande vil anses for usædvanlig. Vi ønsker, at vores klienter skal være så oplyst som muligt før en beslutning træffes, således at også “usædvanlige almindelige spanske forhold” indgår i beslutningsprocessen.

“Siden etableringen af Zafo Law i 2004 har kontoret opnået ekstraordinær erfaring med rådgivning af danske klienter om spanske retsforhold. Langt de fleste sager, som Zafo Law behandler, indeholder et internationalt element, der involverer Danmark.”

Maria Sarrate Teixidó

Abogada (spansk advokat)

Vores styrker

I mere end 20 år har vi hver evig eneste dag arbejdet med internationale problemstillinger i Spanien, hvor der har været danske interesser involveret.

Det betyder, at vi har oparbejdet en særlig specialistviden indenfor vores sagsområder, som mange andre spanske advokatkontorer ikke på samme måde har haft mulighed for, da de sandsynligvis kun ser de samme problemstillinger for danske interessenter i Spanien få gange om året.

Vi arbejder på spansk, men leverer vores ydelser på et andet sprog end spansk.

Siden 2004 har vi serviceret skandinaviske klienter i Spanien

Vores historie

Zafo Law blev grundlagt i Barcelona i 2004 af advokater, der havde mange års erfaring inden for international ret hos et andet, nu nedlagt, advokatfirma. Zafo Laws mål var at være et tværfagligt advokatfirma orienteret mod den skandinaviske erhvervsverden i Spanien, hvor der udnyttedes erfaringen opnået siden 1997 med arbejde på det skandinaviske juridiske marked i Spanien, som det var tilfældet med Vicente Sebastián Ruiz, med blandt andet erhverv og førelse af retssager, hvilke har udviklet sig til nogle af vores væsentligste arbejdsområder.

Vi har herved opbygget specialistviden i internationale retsforhold i Spanien indenfor et bredt juridisk spektrum.

Zafo Law har på kort tid udviklet sig til ét af de førende spanske advokatkontorer indenfor løsning af juridiske problemstillinger og førelse af sager i Spanien, der involverer skandinaver, skandinaviske virksomheder eller skandinaviske rådgivere.
I 2006 åbnede vi kontor i Alicante.

Karriere hos Zafo Law

Synes du, at Zafo Law lyder som en spændende virksomhed, og kunne du tænke dig at arbejde i et internationalt miljø? Så er du velkommen til at kontakte os med en uopfordret ansøgning.