Hvordan får din virksomhed succes i Spanien?
Det afhænger naturligvis af en lang række forhold om en dansk virksomhed får succes eller ej i Spanien, og det er selvfølgelig ikke nok kun at beskæftige sig med ét af disse forhold. Når det kommer til virksomhedens overvejelser i forhold til medarbejdere, anbefaler vi tre fokuspunkter, som danske virksomheder bør forberede sig på for at kunne navigere i en spansk kontekst.
Vi arbejder med tre fokuspunkter
Løn
Afskedigelse
Ledelse
Løn
Spansk og ikke dansk lønbudget
Den gennemsnitlige bruttoløn i Spanien er 2.000 euro pr. mdr. Dette er dog ikke lig med virksomhedens bruttoomkostning for den enkelte medarbejder, da der som tommelfingerregel skal betales ca 30% af bruttoløn ved siden af til seguridad social. Dermed er bruttoomkostning lig med bruttoløn + seguridad social.
Der er flere ansatte i den offentlige sektor med en bruttoløn på mere end 2.000 euro, end der er i den private sektor. Generelt forhandler mange nettoløn og mange spaniere omtales som mileuristas, hvilket betyder, at de tjener 1.000 euro netto om måneden.
Afskedigelse
Opsigelsesvarsler bruges ikke
Generelt beskytter den spanske lovgivning medarbejderen og ikke virksomheden. Det betyder blandt andet, at der ved afskedigelse ikke gives et opsigelsesvarsel, men derimod sker afskedigelsen fra den ene dag til den anden mod betaling af en erstatning til medarbejderen.
Denne erstatning beregnes på baggrund af anciennitet og de forudgående måneders gennemsnitlige løn, opgøres til 33 dages løn pr ansættelsesår i det pågældende job, dog med 45 dages løn pr ansættelsesår før den 12. februar 2012. Som eksempel skal der betales næsten 6 måneders løn i skattefri erstatning til medarbejderen ved afskedigelse, når denne har arbejdet i virksomheden de forudgående 5 år.
Da medarbejderen efter afskedigelse kan kræve betaling af bidrag fra det offentlige, ligeledes baseret på, hvor længe og hvor meget, der er blevet indbetalt til seguridad social, kan det på et tidspunkt blive en attraktiv situation for medarbejderen at spekulere i at blive fyret for eksempel ved ikke at udføre sit arbejde tilfredsstillende.
Ledelse
Ledelse på spansk er ikke ledelse på dansk.
Det er nødvendigt at tilpasse virksomhedens skandinaviske værdier til situationen i Spanien. Hvad der virker i Danmark betyder ikke, at det også virker i andre lande. Vi siger ikke dermed, at en dansk virksomhed slet ikke skal følge sit værdisæt, når der drives virksomhed i Spanien, men det er en opfordring til, at man laver en seriøs overvejelse om, hvad man forventer vil fungere, og hvad der ikke vil fungere, når man skal lede medarbejdere i et væsentlig anderledes land end Danmark.
Og husk! Sproget i Spanien er spansk – ikke engelsk.
Ansættelsesret
- Afskedigelse
- Direktørkontrakt
- Konsekvenser af ophør af ansættelsesaftale
- Social security
- Tvist og den ansættelsesretlige proces
- Typer af ansættelse og ansættelseskontrakt
Siden etableringen af Zafo Law i 2004 har kontoret opnået ekstraordinær erfaring med rådgivning af danske klienter om spanske retsforhold. Langt de fleste sager, som Zafo Law behandler, indeholder et internationalt element, der involverer Danmark.
Vicente Sebastián Ruiz
Managing Partner og Abogado (spansk advokat)
Vi rådgiver på dit sprog
Dansk
Svensk
Engelsk
Spansk