Hvor skal skiftet behandles?
Havde arvelader sit hjemting i Danmark, behandles skiftet i Danmark. En dansk skifteret kan dog ikke forestå registreringen af ejerskiftet i Spanien. Dette kan kun ske i Spanien.
Ejerskifteprocessen i Spanien
Før arvingerne opnår adkomst til spanske aktiver, og derved får mulighed for at sælge en fast ejendom, er det nødvendigt, at arvingerne underskriver et spansk arveudlægsskøde, hvormed fordelingen af arven protokoliseres hos en spansk notar.
Kun arvingerne kan starte skifteprocessen. Den begynder ikke automatisk. Frist for betaling af spansk arveafgift. |
↓ |
Indsamling og forberedelse af den nødvendige dokumentation. |
↓ |
Hos en spansk notar underskriver arvingerne et arveudlægsskøde, der protokoliserer den fordeling af arven, som er sket i Danmark. |
↓ |
Betaling af arveafgift forud for tinglysning af arveudlægsskøde i Ejendomsregistret |
↓ |
I tilfælde af salg af ejendommen skal et nyt skøde underskrives hos den spanske notar. |
Skal spansk arveret anvendes?
De spanske international privatretlige regler angiver, at det er loven hvor arvelader seneste var bosiddende, der skal anvendes på fordelingen af arven. Dette betyder, at dansk ret skal anvendes på arvefordelingen, når arvelader boede i Danmark på tidspunktet for sin død.
Så længe resultatet af arvefordelingen ikke strider mod væsentlige principper i spansk ret, kan skiftet af eksempelvis en fast ejendom i Spanien, foretaget efter dansk ret, protokoliseres hos en spansk notar og tinglyses i Spanien.
Dansk testamente?
Selvom et dansk testamente som udgangspunkt er gyldigt i Spanien, skal man være særlig opmærksom på, at ikke alle danske juridiske figurer (f.eks. uskiftet bo) eksisterer i spansk ret, ligesom dispositioner kan være gyldige efter dansk ret men ugyldige efter spansk.
Et dansk testamente kan derfor blive anset for helt eller delvist ugyldigt i Spanien, eller give anledning til så væsentlige fortolkningstvivl, at det ikke kan anvendes.
Der kan eksempelvis ikke ske tinglysning af et dansk uskiftet bo på en ejendom i Spanien, da denne figur ikke findes i spansk ret, og længstlevende ægtefælle kan derfor ikke disponere over ejendommen før der er skiftet i Spanien.
Arvingerne er derfor nødt til at skifte den spanske ejendom for at sikre deres adkomst og for at kunne sælge eller belåne ejendommen.
Hvem arver efter spansk ret?
Spanien er opdelt i 17 forskellige ‘Comunidades Autonomas’, der alle har en høj grad af selvstyre, og flere har lokale arveregler.
Følgende er de generelle spanske arveregler indeholdt i den spanske civillovbog.
Kun livsarvinger og forældrelinien er tvangsarvinger og har krav på tvangsarv (legítima). Ægtefællen er ikke legal arving, men arver en brugsret (ikke ejendomsret).
Legítima 1/3 (tvangsarv)
Mejora 1/3 (kan kun testeres til livsarvinger)
Libre disposición 1/3 (friarv)
Hvordan kan der testeres, hvis spansk ret finder anvendelse?
Der kan kun testeres frit over 1/3, og det er dermed kun denne del, der kan testeres til ægtefælle sammen med brugsretten (usofructo) til 1/3 (mejora).
Efter dansk ret er friarven betydelig større, og der kan dermed testeres over en større andel til fordel for længstlevende ægtefælle ved valg af dansk ret i det spanske testamente.
Hvorfor oprette et spansk testamente?
- Sikres at arvefordelingen sker efter dansk ret, og fortolkningstvivl i Spanien udelukkes.
- Et spansk testamente gør skiftet i Spanien meget lettere for arvingerne.
Særlige spanske arveforhold
- Ingen skifteret.
- Skifteprocessen starter ikke automatisk.
- Der opstår ikke en selvstændig juridisk person ”boet efter NN”, som i Danmark.
- Ejendom kan først sælges efter skiftet.
- Et testamente kan altid tilbagekaldes.
- Uskiftet bo findes ikke i spansk ret.
- Frist på 6 måneder til betaling af spansk arveafgift.
Vores kvalificerede erfaring
Zafo Law har undervist danske advokater på advokatkurset ’International arv‘ arrangeret og udbudt af Danske Advokater.
Download artikel som pdf – klik her