Legal Mixed Zone nr. 3 er ude nu

Vi er glade for igen at kunne præsentere et nyt nummer af vores informationsbrev om spansk ret “Legal Mixed Zone”. Denne gang er det nummer 3.

Legal Mixed Zone berører lidt af det hele og bør derfor være relevant læsning for alle, der på den ene eller den anden måde har relation til Spanien.

I dette nummer kan du blandt andet læse om en interessant afgørelse fra Mallorca omhandlende spansk formueskat og muligheden for at kunne fratrække restgæld på et lån med pant i en fast ejendom på Mallorca.

Er du på udkig efter at gøre en god handel i Spanien, vil du finde relevant læsning om erhvervelse af produktive enheder fra spanske virksomheder.

Overvejer du at starte virksomhed i Spanien finder du nogle fokuspunkter, som fra start er vigtige at have for øje, og driver du allerede virksomhed i Spanien via et spansk selskab kan du finde vigtig information om indgivelse af spansk årsregnskab, de obligatoriske selskabsbøger og spanske ansættelseskontrakter.

Gennem de seneste måneder har vi som et led i vores fokus på spansk skat for private publiceret flere nye Fakta Ark, blandt andet om spansk avanceskat og fuld eller begrænset skattepligt til Spanien, og du finder derfor også uddrag af disse Fakta Ark sammen med yderligere ny information om et øget fokus på ikke-skatteresidente ejere af fast ejendom, som de spanske skattemyndigheder har annonceret.

Endelig vil danske sportsfolk ansat i spanske fodbold- eller håndboldklubber finde relevant viden om den kompensation, som de rettelig har krav på, hvis de bliver i klubben til deres kontrakt udløber.