Spansk arv og testamente for residente

zafo law

I Spanien findes ingen skifteret og der er ikke nogen offentlige myndigheder, som starter en skifteproces. Initiativet ligger hos arvingerne. Når afdøde var bosiddende i Spanien skal alle aktiver, både indenfor og udenfor Spanien, inddrages i skiftet i Spanien. Et spansk testamente sparer arvingerne for mange problemer.

Skifteprocessen i Spanien

Før arvingerne opnår adkomst til spanske aktiver, og herved får mulighed for at sælge en fast ejendom i Spanien, er det nødvendigt, at de underskriver et arveudlægsskøde hos en spansk notar, indeholdende en fordeling af arven mellem arvingerne.

Kun arvingerne kan starte skifteprocessen. Den begynder ikke automatisk. Frist for betaling af spansk arveafgift.
Indsamling og forberedelse af den nødvendige dokumentation.
Hos en spansk notar underskriver arvingerne et arveudlægsskøde, der protokoliserer den fordeling af arven, som er sket i Danmark.
Betaling af arveafgift forud for tinglysning af arveudlægsskøde i Ejendomsregistret
I tilfælde af salg af ejendommen skal et nyt skøde underskrives hos den spanske notar.

Skal spansk arveret anvendes?

Det følger af Spaniens international privatretlige regler, at det er loven for arveladers seneste domicil, der skal anvendes for skiftet.

 

     

 

Imidlertid kan det ved testamente bestemmes, at det skal være loven for arveladers nationalitet, der skal anvendes på fordelingen af arven.

“Efter spansk ret er ægtefællen ikke legal arving…”

For danske statsborgere bosiddende i Spanien betyder dette, at de har mulighed for at vælge dansk ret, som den lov, der skal anvendes på arvefordelingen ved skiftet i Spanien.

Kan man så sidde i uskiftet bo?

Det er imidlertid kun muligt at anvende dansk ret i et skifte i Spanien, i det omfang dette er muligt i en spansk kontekst og kun så længe resultatet af arvefordelingen ikke strider mod væsentlige principper i spansk ret.

“Der kan derfor ikke ske registrering af et dansk uskiftet bo på en ejendom i Spanien, da denne figur ikke findes i spansk ret”

Arvingerne er dermed nødt til at skifte en spansk ejendom for at sikre deres adkomst og for at kunne sælge eller belåne ejendommen.

Hvem arver efter spansk ret?

Spanien er opdelt i 17 forskellige ‘Comunidades Autonomas’, der alle har en høj grad af selvstyre, og flere har lokale arveregler.

”Et spansk testamente kan sikre, at fordelingen af arven sker efter dansk ret”

Følgende er de generelle spanske arveregler indeholdt i den spanske civillovbog.

 

Kun livsarvinger og forældrelinien er tvangsarvinger og har krav på tvangsarv (legítima). Ægtefællen er ikke legal arving, men arver en brugsret (ikke ejendomsret).

Hvordan kan der testeres, hvis spansk ret finder anvendelse?

Der kan kun testeres frit over 1/3, og det dermed kun denne del, der kan testeres til ægtefælle sammen med brugsretten (usofructo) til 1/3 (mejora).

 

  Legítima 1/3 (tvangsarv)
  Mejora 1/3 (kan kun testeres til livsarvinger)
  Libre disposición 1/3 (friarv)

Dansk testamente?

Selvom et dansk testamente som udgangspunkt er gyldigt i Spanien, skal man være særlig opmærksom på, at ikke alle danske juridiske figurer (f.eks. uskiftet bo) eksisterer i spansk ret, ligesom dispositioner kan være gyldige efter dansk ret men ugyldige efter spansk. Et dansk testamente kan derfor blive anset for helt eller delvist ugyldigt i Spanien.

Hvorfor oprette et spansk testamente?

  • Sikres at arvefordelingen sker efter dansk ret, og fortolkningstvivl i Spanien udelukkes.
  • Et spansk testamente gør skiftet i Spanien meget lettere for arvingerne.

Særlige spanske arveforhold

  • Ingen skifteret.
  • Skifteprocessen starter ikke automatisk.
  • Der opstår ikke en selvstændig juridisk person ”boet efter NN”, som i Danmark.
  • Ejendom kan først sælges efter skiftet.
  • Et testamente kan altid tilbagekaldes.
  • Uskiftet bo findes ikke i spansk ret.
  • Frist på 6 måneder til betaling af spansk arveafgift.

Vores kvalificerede erfaring

Zafo Law har undervist danske advokater på advokatkurset ’International arv‘ arrangeret og udbudt af Danske Advokater.

 

Download artikel som pdf – klik her