Specialer

Zafo Law har oprettet en særskilt afdeling, hvor vi sætter fokus på sagsområder, der alle er unikke som følge af den specialiceringsgrad og særlige erfaring, som medarbejderne hos Zafo Law besidder indenfor disse områder. Udover vores indgående kendskab til danske problemstillinger i Spanien drejer det sig om Sportsret (fodbold og håndbold), Transport & Søret samt Pant i Fast ejendom (bank og realkredit).

Gå i dybden med vores specialer:

Har du et specifikt behov?

"Friends of Scandinavia"

Zafo Law er et spansk advokatkontor orienteret mod danske klienter. Det moderne samfunds advokatkontor, hvor sprog og landegrænser anses som en mulighed fremfor begrænsning. Vores internationale tilgang gør os i stand til at løse vores klienters behov og er dermed hele vores livsnerve.

Vi adskiller os især ved, at vi har specialiseret os i vores klienter og ikke på bestemte retsområder. Dette er sket som en konsekvens af samfundsudviklingen, hvor behovet for advokatbistand på tværs af grænser aldrig har været større og fortsat er i vækst. Zafo Law er specialiseret i de dele af den spanske jura, hvor det internationale element spiller en væsentlig rolle. Vores erfaringer og kompetencer skaber værdi for vores klienter og samfundet generelt, og vi er ikke bange for at sige, at vi er en Friend of Scandinavia.

Pant i fast ejendom

Zafo Law har specialiseret sig i rådgivning af danske banker og realkreditinstitutter, kreditorer, og advokater om forhold vedrørende etablering af pantesikkerhed i fast ejendom beliggende i Spanien. Vi har gennemført flere hundrede notarmøder med underskrivelse af pant i fast ejendom i Spanien, og vi har forestået den efterfølgende tinglysningsekspedition hos ejendomsregistre i hele Spanien.

Sportsret

Sport i Spanien er ”big business” og den er langt mere reguleret end i Danmark og de øvrige skandinaviske lande. Et eksempel er den spanske lov om professionelle sportsudøveres særlige ansættelsesforhold. Som sportsudøver eller spilleragent er det vigtigt, at du holder dig det for øje, når du forhandler om indgåelse eller ophævelse af kontrakter med spanske klubber.

Transport & søret

Ud fra et “legal boutique” koncept tilbyder Zafo Law rådgivning indenfor transport, søret og forsikring til en række forskellige typer af klienter indenfor denne branche såsom advokater, nationale og udenlandske forsikringsgrupper, P&I Clubs, forwarders, shippers, claim brokers og banking institutions.

Har du et specifikt behov?

Har du brug for mere viden om vores specialer?
Så tøv ikke med at kontakte os. Vi dækker hele Spanien fra vores kontorer i Barcelona og Alicante.